Subscription Talks

Sub_#41_mixdown.mp3

JONAS
Velkommen til Subscription Talks. Vi er faktisk taget ud af huset. Vi er taget til Valby, og det har vi gjort, fordi vi skal besøge en spændende organisation herude i Valby. For herude der ligger Scleroseforeningen. Og hvorfor er vi så taget til Valby?
Hvorfor er vi taget til Scleroseforeningen? Jamen det er, at vi er flere forskellige årsager. Hele overordnet selvfølgelig med afsæt i en faglig årsag. Vi synes i Subscribe, at det er super interessant at tale abonnement og medlemskaber ind mod alle de her mange sygdomsbekæmpende organisationer og hjælpeorganisationer, NGO'er osv.
Fordi der er jo faktisk en abonnementsmotorkøren derude. Man har fortløbende støttere, medlemmer osv. Men herude i Valby hos Scleroseforeningen, der gør man det også på en særlig måde.
Og det er det, der lige præcis er fokus på her. Så lige præcis Scleroseforeningen, selve sygdommen, der skal jeg personligt sige, der har jeg ikke noget. Heldigvis kan man jo sige noget personligt forhold, men alligevel et personligt forhold. Fordi herude, der sidder min lillebror Andreas Ingvardsen, som arbejder herude.
Ham vender vi lige tilbage til, fordi han er faktisk gæst i afsnittet her, eller vi er gæster hos ham. Så derfor er der selvfølgelig en connection den vej rundt. Og Andreas, han arbejder for den del af Scleroseforeningen
i venteafdelingen, som arbejder med det, eller har det her Cykelnerven. Og Cykelnerven er helt fuldstændig særligt, og det er temaet for afsnittet her, fordi her vil jeg faktisk våge at påstå, at her har vi med ægte medlemsfølelse at gøre.
Og det er faktisk det centrale for afsnittet her, det er at tale omkring ægte medlemsfølelse. Hvordan bliver det skabt? Hvordan bliver det vedligeholdt? Og hvordan kan man innovere eller videreudvikle lige præcis på det. Så det er det, der faktisk er sagens kerne her i afsnittet.
Det er saftsusme. Glædet mig rigtig meget til. Og også til lige at have dig med, Niels. Ja, tak skal du have. Kære kollega. Vi er jo taget sammen herud for at besøge butikken herude. Hvor meget kender du egentlig til Sklerodisofenningen?

NIELS
Jamen jeg tror, altså jeg kender lidt til sagen, men organisationen kender jeg faktisk ikke særlig meget til, må jeg indrømme.

JONAS
Nej, så du skal faktisk også lige lytte dig ind på det

ANDREAS
og lære lidt her. Jeg skal lære noget i dag, ja.

JONAS
Hvad hedder det? Kan du ikke lige hurtigt præsentere dig selv?

NIELS
Hvem er du? Jo, jo, jeg hedder Niels, jeg har jo været konsulent hos Subscriber, og jeg har jo egentlig været der i tre år, men sådan i et år som fuldtidskonsulent. Og i den tid har jeg faktisk været så heldig
at komme forbi en 3-4-5 NGO-slash-medlemsorganisationer i løbet af tiden. Og jeg har lært meget, sådan en kommerciel CBS-type som mig, har lært meget om den verden, og har fået stor respekt for det arbejde, der ligger i det.

JONAS
Ja, fedt. Det er godt, du er med, også fordi vi kommer til, og også når jeg røber og kapitlerne, vi skal igennem, de samtaler, vi skal igennem, vi kommer faktisk til at bruge både din CBS-baggrund, dine erfaringer med de andre, fordi
vi har faktisk fået lov til at innovere lidt live, så at sige. Men det vender vi altså lige tilbage til. Jeg synes, vi skal åbne op for vores gæster, eller vi er jo så gæster hos vores to værter, eller hvordan det nu lige bytter om. Men i hvert fald gæster her i podcasten. Velkommen til dig,
Mette. Tak for det. Og velkommen til dig, Andreas. Og tak for det. Men vil du ikke lige starte med at præsentere dig selv? Hvem er du, og hvad laver du her hos Scleroseforeningen, og din forbindelse til Cykelnerven? Den er så særlig,

METTE
ved jeg. Ja, det er det. Min stilling er, at jeg er leder af vores erhvervs- og event-team her i Slåsforeningen. Jeg har arbejdet i Slåsforeningen snart i 12 år. Og ja, jeg har en særlig tilknytning til Cykelnerven,
fordi det var i virkeligheden, eller er, den event, som var vores første, da vi som Slåsforening strategisk besluttede, at vi skulle noget andet. Vi skulle kigge lidt på, hvad kan den her event-tankegang
som sådan en samlende funktion i forhold til vores fælles sag en verden og en slåse. Så den første, så den store event, vi har fået stablet på benene, og som har vist sig at være meget levedygtig, er Cykelnerven.

JONAS
Okay, og det kommer vi tilbage til, hvor du får lov til at præsentere, hvad Cykelnerven er for noget. Godt! Hej Andreas, kære lillebror.

ANDREAS
Velkommen til dig også. Ja, tak skal du have. Hyggeligt. Jeg hedder Andreas, og jeg arbejder, hvor Mette er lidt på tværs af alle de events, vi laver. Så sidder jeg som projektleder på Cykelnerven, og det er min primære ting her i vores forening.
At sidde med det, og have den kontakt med de rigtig mange rytter. Vi er jo begyndt stiget af, at der er rigtig mange, der har lyst til at være med hvert år. Og det har jeg gjort i godt og vel et år nu. Jeg stiftede første gang bekendtskab med Cykelnerven
helt tilbage i 2016, fordi jeg var med som en såkaldt coach. En af de rytter, som er med nede i på Cykelnerven, det skal vi også fortælle mere om. Men at hjælpe de andre rytter til, at de får en god
oplevelse. Og så har jeg haft en lang pause på sidelinjen og fuldt initiativet tæt, men så åbner der sig en mulighed, og så skriver jeg til Mette Flux, og så sidder jeg her.

JONAS
Godt, fedt. Hvad hedder det? Hvad er en tro her i podcasten Subscription Talks? Der er Niels, vi vil jo gerne lytte til deres yndlingsabonnementer.

NIELS
Altid.

JONAS
Er du ikke spændt på det?

NIELS
Jo, altid. Jeg er altid spændt.

JONAS
Jeg har en mistanke om Mettes, men det kan vi jo lige prøve at finde ud af. Men nu starter vi lige over ved Andreas. Andreas, hvad er egentlig dit yndlingsabonnement?

ANDREAS
Jamen, jeg er ked af, hvis det bliver sådan lidt for familiært nærmest, fordi helt tilbage i en af de allerførste udsendelser, I lavede, der skulle du jo også fortælle om dit yndlingsabonnement. Nå ja. Og hvad var det egentlig?

JONAS
Det kan jeg faktisk ikke. Det har jeg helt lykkelig glemt.

ANDREAS
Det er også mit yndlingsabonnement. Okay. Og det er nemlig, og nu skal vi også snakke cykling, fordi det er nemlig Strava. Okay. Jeg er abonnent hos Strava, som jo er den her platform, den her app, som samler alt ens
træning, og som derfra skyder en hel masse data ud til mig som bruger, både når jeg løber, når jeg cykler og når jeg laver alt muligt andet.

JONAS
Ja, klart. Så Strava, den er bare vigtig for dig.

ANDREAS
Ja, præcis. Jeg kan godt være efter andre, hvis de bruger for meget tid på Facebook eller på Instagram eller et eller andet, men så skal jeg lige huske at kigge på mine egen vaner, for jeg tror måske også, at jeg har lidt en tendens til nogle gange at bruge lidt meget tid på at kigge på min Strava. Vil du egentlig påstå eller sige, at Strava

JONAS
de evner at skabe medlemsfølelse til deres platform? Ja, det synes jeg

ANDREAS
faktisk de gør. Og det gør de på den måde, at man er jo overhovedet ikke, det er jo det, der er spændende. Man er jo slet ikke i dialog med Strava. Man er jo kun i dialog med hinanden. Men det er sådan en samlende platform,
både for folk, der cykler og bare cykler normalt, men det er jo også blevet en platform, hvor træningsfællesskaber opstår. Der er jo strafeklubber, hvor man bruger deres platform som platform for det træningsfællesskab,
man har. Og det er jo faktisk også en platform, som vi bruger i Cykelnerven. Altså vi har også vores egen strafeklub i Cykelnaveregi, hvor vi så kan gå ind og kigge på hinanden og give hinanden kudos, og hvad man nu gør derinde.

JONAS
Har du den betalte version egentlig?

ANDREAS
Ja, og det har jeg haft lige siden de begyndte at kræve betaling for, at man har det her segment med. Segmenterne er jo det her med, at man får en tid på alle de forskellige segmenter, man enten løber eller cykler.
Og for at sammenligne sig med de andre, der er det en vigtig feature.

JONAS
Hvad med jer to andre? Abonnerer I også på Strappe? Hvad med dig, Niels?

NIELS
Jamen, jeg er jo ikke cykler. Jeg løber, og jeg kører ikke premium. Men jeg har også kunnet mærke over de sidste år eller to, at der er blevet lukket mere og mere ned for hensigterne, hvis man ikke betaler.

JONAS
Det er jo det, der sker med de der fremium-modeller. Den flytter sig jo hele tiden. Kommer en ny feature, alle har adgang til den måske, og så lige efter et stykke tid, så ryger den bag betalingsmuren. Hvad med dig, Mette? Har du straffe?

METTE
Ja, det har jeg.

JONAS
Okay, så de er fuldt plade her i rummet, her i podcasten. Jeg har det jo også stadigvæk, og jeg ved ikke, om jeg nogensinde kommer af med det. Nå, Mette, hvad er dit yndlingsabonnement?

METTE
Altså, jeg har flere, men for at det skal blive sådan lidt i, altså, mit, kan man sige, absolut yndlings, må jeg ikke nævne her, for det er jo selvfølgelig Cykelnerven.

JONAS
Ja, det er klart, ja, det må du ikke nævne her.

METTE
Men det må jeg ikke nævne her, så hvis jeg skal vælge, så har jeg to. Jeg har også et træningsvælskab, som hedder Community, som er et fysisk træningsvælskab, som, ja, træningsfællesskab, som egentlig har
et kvindefokus i virkeligheden. Det holder jeg enormt meget af. Og så har jeg mit nok nummer et, og det er Goodiebox. Det var faktisk den,

JONAS
jeg sad og tænkte på, om du ville sige. Hvorfor tror du, at jeg tænkte, at du ville

METTE
sige det? Det er jo nok, fordi det er sådan lidt ananas, jeg har indtjuset. Ja, det er det faktisk. Det er også fair nok.

JONAS
Hvordan er det din connection til, altså udover at du er glad medlem, hvordan er det nu lige?

METTE
Ja, altså det er min mand, der ejer, som er medejer af Goodiebox. Så derfor er jeg selvfølgelig farvet lidt indenfra. Men det er sådan, at nok sådan lidt som skrædderens datter, som ikke får nyt tøj,
jamen så er jeg faktisk nødt til at være medlem selv, for at få fingrene i boksen. Så det er jeg selvfølgelig. Ja, selvfølgelig. Så ja.

JONAS
Hjemme hos os, der har vi faktisk også Goody Box. Altså ikke mig. Nej. Men min kone og datter, de deler. Og det er jo faktisk også noget af det, som er ret interessant i et medlemsperspektiv, det her med, at et godt medlemskab, det er jo noget, vi deler med hinanden.
Så kan vi ikke godt sige, både for Nicolais skyld, men faktisk også helt objektivt, at Goody Box er jo faktisk også de evner at skabe medlemsfølelse. Vil du ikke sige det, eller hvad?

METTE
Jo, helt sikkert. Og man kan sige, som du indlændingsvis talte om, at det er jo altid i bevægelse, det her med medlemsfølelse. Og det har de jo selvfølgelig også enormt meget fokus på, og har lige lanseret en app, som jo kan meget mere
end det fysiske produkt, man får. Og det, synes jeg faktisk, er en interessant vej at gå også.

JONAS
Altså så man både har en digital og en fysisk oplevelse og et rum for medlemskabet?

METTE
Ja lige præcis. Så man ligesom kan tabe mere ind i det, hvis det er det man har lyst til. Og man kan egentlig også holde sin følelse til at have det fysiske.

JONAS
Lad os kaste os ind i samtalen omkring jer. Og forslaget til samtalen er, at vi deler den op i tre kapitler. Det er efterhånden blevet lidt en vane og en tradition, at jeg evner kun at finde tre kapitler. Men sådan er det. Det er meget godt.
Måske. For det første, hvem er Scleroseforeningen, og hvad er Cykelnerven? Altså, det er sådan lidt et baggrundskapitel, fordi Nielsen kender ikke så meget til det. Jeg kender meget til det, for jeg er jo faktisk selv rytter. Parantes med mærket. Nummer to, hvad er det for en medlemsmodel?
Så bliver vi lidt nørdede, hvad er det for en medlemsmodel, som er bagved Cykelnerven? Og det er ikke sikkert, at jeg lige spørger dig Andreas, og dig Mette omkring det, der tror jeg lidt mere kigger over på dig Niels, altså hvis du sådan lidt tager dine teoribriller på,
hvad er det egentlig for en medlemsmodel, der ligger inde bagved, og hvorfor er den interessant? Og så til sidst, tredje kapitel, Cykelnerven som en klub, med fortløbende medlemskab. Og det er egentlig for at udfordre jer to, Andreas og Mette, fordi det er jo sådan, nu forklarer jeg om det lige om lidt, men det gentegner jo ikke sig selv. Alle rytterne skal jo ind og købe det hvert år.
Og Niels og jeg, vi er bare gået og snakket om, kunne det ikke være interessant, hvis det var en klub ligesom Strava er en klub, ligesom det community, du har er en klub, ligesom Goodiebox er en klub. Altså kan I på en eller anden måde benytte jer af abonnementsfinder,
ikke også? Og det fortløbte. Det kunne vi godt tænke os at snakke med jer om. Det har garanteret nogle fordele, det synes Niels og jeg. Det kan også være, at I ser nogle ulemper, og det må I meget gerne sige der i 3. kapitel. Er I med på det, alle tre? Det lyder godt.

ANDREAS
Ja.

JONAS
Så Mette, vil du ikke ligge for, hvad er Scleroseforeningen, og selvfølgelig særlig fokus på den del af jer, der er Cykelnerven. Hvad er det? Hvem er I?

METTE
Altså, Scleroseforeningen er en demokratisk forening, som jo i virkeligheden er til, vi er vores medlemmer.

JONAS
er sekretariat.

METTE
Så vi består egentlig af tre enheder. Sekretariat, to slåshospitaler og en ferieby. Men kan man sige, at overlæggeren er den demokratiske udvalgte styrelse og vores 43 lokale afdelinger.
Ah ja, yes. Hvordan er det med at se

JONAS
frivilligt, kunne jeg forestille mig? Ja, lige præcis. Hvor meget minder I omkring Lungeforeningen og alle de andre? Er det sådan lidt over samme måde, man organiserer sig på, eller hvad?

METTE
Ja, altså uden at jeg sådan er helt nede i Lungeforeningens måder, eller nogle af de andre sygdomsbekæmpende, så ja, så er det det. Okay, godt. Men vi går egentlig ret meget ud af, også som forening, at vi er jo vores medlemmer.
Ja. Ja, og så derfor er det vigtigt for os at nævne netop den her demokratiske proces. Ja.

JONAS
Og så selve Cykelnerven, er det et slags produkt, eller er det jo en event? Prøv lige at forklare, hvad er Cykelnerven for noget?

METTE
Ja, altså man kan sige, fordi vi er en forening, som hvis formål er at skaffe penge til, vi har mange formål, men en af dem er at skaffe penge til
at hjælpe mennesker med sclerose, både inden for forskning og alle vores andre værdisæt, så gør man jo selvfølgelig det, at man kigger professionelt på,
hvordan er det så, at vi dels udbreder kendskab til sygdommen, hvordan skaffer vi penge til forskning, og så går man ligesom ind og laver en forretningsmodel helt professionelt, og kigger, hvor tror vi bedst kan lykkes med det,
hvor kan vi komme længst med de ressourcer, vi har, i forhold til at kunne gøre størst impact på hele foreningens fælles mål, det er jo, at vi ønsker os en verdenundslogelse. Så derfor cykelnerven, fordi det egentlig er et strategisk ståsted
i forhold til, at vi som forening har valgt, at en af de måder, at vi ønsker at skaffe midler til forskning, er igennem vores events. Vi har sådan en ydmyg tilgang til det også,
i forhold til, at vi ved godt, at vi kan ikke klare det her alene. Vi er nødt til at få hjælp. Vi er faktisk nødt til at være mange om et fælles mål. Så derfor har vi valgt, at events er et godt ståsted til både at få indsigt i sygdommen, til også at blive involveret,
involveret sammen i forhold til den her fællesskabsfølelse, og så kæmpe i fællesskab for at samle penge ind.

JONAS
Ja, okay. Og det kan være, vi skal give Andreas lov til at fortælle sig omkring det konkrete koncept Cykelnerven. Hvad er det for nogle mennesker, og hvad går det ud på? Det er noget med at cykle.

ANDREAS
Ja, lige præcis. Cykelnerven opstod jo i 2014, som den her tur til Frankrig, hvor man skal ned og køre de afgørende Tour de France-bjerge. Så der er en særlig kobling mellem Cykelnæven og Tour de France, sådan helt overordnet set.
Og den årlige tur har været der siden 2014, og det er også noget, vi skal her i 2025, hvor rytterne skal ned og køre fire etaper nede i Pyreneerne og køre alle de legendariske stigninger dernede.
Og Cykelnerven har så udviklet sig ret progressivt fra starten. Blandt andet da Mette var med til at starte det, at man også fik tippet op med nogle gode partner. Det var faktisk sådan, hvis man så Tour de France i 2014, så i studiet inden etappen,
så fulgte man guldfierens kamp med Cykelnerven. Altså de var med Cykelnerven nede at køre. Det var både en måde at vise etapperne på, inden de skulle køre dem i Tour de France, men også for at se nogle andre eliteudøvere på cyklen,
sammen med de andre ryttere og indsamlere, som var dernede. Og der er ikke nogen tvivl om, at det boost, det gav dengang, det er jo det, vi nærmest stadig lever på. Så vi er jo super begyndt stiget af, at det stadigvæk her, relativt mange år efter, er meget populært at være med i Cykelnerven.
Så det betyder også, at vi har 550 udvalgte ryttere. De er nemlig udvalgte, fordi vi havde faktisk flere ansøgere inden de 550, men man kunne ligesom vælge dem, som ud fra en ansøgningsproces
gik ind i det her, både med de rigtige intentioner på cyklen, men også især med de rigtige intentioner om at samle penge ind. Fordi det er jo det, vi i bund og grund er til for. Det er jo for at samle nogle penge ind. Til sagen, ja.
Og bare lige for at... Ja, der er den her fire-dages tur til juni, fordi vi er 550, så har vi valgt at dele den op, så der er en Jylland-Fyn-tur, og så er der en Sjællands-tur, hvor vi skal afsted. Så vi fylder meget, men vi fylder ikke alt for meget.

JONAS
Både på hoteller, men særdeltid vil også ud på vejene. Ja, det er præcis. 500 rytter og 600 rytter, der er lidt i slow motion, nogle af os, skal op af Unicamp, eller hvordan det nu lige er.

ANDREAS
Så det er ligesom den kendte del af Cykelnerven. Det er den her tur til Frankrig, og det vi selvfølgelig glæder os helt vildt meget til, både os, der står for det, men især os rytterne. Du er jo selv en af dem
i år. Men altså, Cykelnerven er også mere end det, fordi for at vi, som jeg sagde før, vores primære mål, det er jo, at vi skal samle nogle vigtige midler ind til forskning i cirrhose.
Det gør vi i et langt opløb op mod vores tur. Så det er faktisk sådan, at man signer sig op nærmest et år forinden, og så kommer med på holdet 10 måneder, 9 måneder inden
Cykelnervenens tur ligger. Så man bliver ligesom udtaget der til at være med, og i det derfor pligter man sig til at samle 15.000 kroner ind som brytter. Man betaler ligesom de omkostninger, det har at bære med på turen osv.,
og så derudover skal man altså samle 15.000 kroner ind. Det er ligesom det, vi har sat som indsamlingsmål, og som størstedelen af rytterne også lykkes med, og nogen lykkes med gange rigtig meget, og det er helt fantastisk.
Men sideløbende med, at der skal samles penge ind, og det hjælper vi selvfølgelig vores ryttere med, og det er det, vi bruger rigtig meget vores arbejdstid på, det er jo at sørge for, at der er de bedst mulige vilkår for at kunne samle penge ind, som rydder til Cykelnerven.
Så er der også hele cykeldelen, fordi det er ikke bare lige at skal ned og køre de her fire etapper. Det kræver hård træning, så det er vigtigt at være godt forberedt med god træning.
Så derfor starter vi træningen, når vi starter Cykelnerven, de her 8-9-10 måneder inden, med masser af lokalt fællesskab, masser af træninger. Vi har 13 lokale hold, som træner på ugenlig basis,
og har en masse fællesskab gennem cyklingen.

JONAS
Ja, så er det jo faktisk også noget af det, som vi har selv købt ind på. Det er jo det der med, at man indgår i et lokal netværk.

ANDREAS
Jo, lige præcis.

JONAS
Det er meget interessant det her med, at der er mange tråde på kryds og tværs af nogle netværkstråde. Du startede med at sige, at der var nogle ambassadører. Dem har I stadigvæk. Hvor mange ambassadører har I? Vi har cirka en 14-15 stykker. Okay. Og det er jo nogen, vi godt kender.
Dennis Ritter, Eskild Ebbesen og sådan nogle alle mulige forskellige typer, der er med der, som kører og booster sagen. Så er der alle rytterne. 5-600 ryttere. Så er der en masse frivillige, for at få det til at hænge sammen. Så har I jo
en sportsdirektør, eller altså Bo, der er med, som giver os det sengere i forhold til, hvordan vi skal træne. Så er der jo guldrytterne. Prøv lige at fortæl, hvad er en guldrytter, Andreas?

ANDREAS
Vores guldrytter er vores rigtige helte i cykelnavregi. Det er guldrytter, det er de rytter, som har diagnosen, sterose, men som cykler med på Cykelnerven.
På den måde, og måden vi fremhæver dem på, det er, at de simpelthen har guldtøj på, hvor cykelnævens farver ellers har en anden farve. Så kan vi altså altid kende vores guldrytter på deres

JONAS
tøj. Jeg bliver lidt nysgerrig på det, Mette, altså det der med, at de skiller sig ud. Altså hvad betyder det egentlig for dem individuelt og som gruppe, altså de der mennesker, som har sklerose og som kører med sygdommen og kæmper sig igennem,
også på det andet vilkår end os andre, naturligvis. Altså hvad betyder det for dem? I må have gjort jer nogle tanker op at skille dem ud. Prøv lige at fortælle lidt omkring det.

METTE
Ja, det har vi, og det er faktisk sådan en af hovedårsagerne, at i virkeligheden at slåse faktisk kan være en ganske svær sygdom at se, at man har. Vi har været så heldige, at vi på Cykelnerven for år tilbage havde Henrik Krav med, som sad i kørestol og cyklede i håndcykel.
og det er faktisk på grund af ham, at vi egentlig har lavet det her guldkoncept, fordi det var jo så tydeligt at se, at Henrik cyklede med slorose, altså han selv havde sygdommen, og hans point var i virkeligheden, at nogle af de andre, som er med, som har sygdommen,
kan faktisk have slorose i en meget højere grad, end han kunne. Så hvordan fik vi egentlig i senesat det her med, at slorose har så mange forskellige ansigter i virkeligheden.
Så derfor opfandt vi egentlig den her guldtrøje, som jo så er ganske frivilligt, om man vil cykle i. Der er jo nogen, der har slorose, som ikke ønsker den opmærksomhed. Men heldigvis har det vist sig, at mange faktisk tager den på med stolthed.
fordi de vil gerne være med til at sætte fokus på den sygdom, de cykler med.

JONAS
Er det ikke også en grænse for dem selv? Nu har jeg jo også snakket med nogle af dem, hvor de siger det her med, at det er grænseoverskridende at tage den trøje på, men det er virkelig rart at have fået det gjort.

METTE
Jo, helt sikkert. Vi har jo haft rytter, som egentlig har holdt deres sygdom meget tæt ind til kroppen, og det kun var den nærmeste familie, og hvor de sådan også igennem i deres proces med cykelnavn
har skulle tage tilløb til det her med at træde frem og egentlig tage sygdommen lidt på sig. Og som jeg også har fået feedback på, eller vi har, at det også har hjulpet dem med at sætte ord på.
Jeg tager trøjen på, jeg har slorose, men slorose er ikke mig. Men jeg cykler med sygdommen, med alt, hvad det indebærer at leve med slåelse. Og så tror jeg, at der er
ingen tvivl om, at det, at de tager den trøje på, gør en kæmpe forskel for de øvrige ryttere. Så det er en meget stor gave til hele holdet, at de er så modige, at de tør
at cykle i guldtrøjen og vise, at de har slået.

JONAS
Så alt det der, må jeg sige, det må jeg ikke spørge, det er væk, ikke?

METTE
Ja, lige præcis.

ANDREAS
Så det er også det, vi hører, at det er faktisk en invitation til at opnå mere viden omkring sygdommen for vores andre ryttere. Så når der er en guldrytter, der har taget trøjen på, og man kører op af Alpe d'Huez, Otakam eller Tourmalet sammen
og deler den oplevelse, så er det faktisk også en samtaleåbner, som er god for den almindelige rytter, almindelige incitationssegn, og så selvfølgelig vores guldrytter, som også får mulighed for at fortælle sin historie og så mætte sig af. Det er faktisk ikke alle,
der inden Cykelnerven har været så åbne omkring sygdommen, men det er de så blevet i den her proces. Niels, hvad

JONAS
har du fået ingredienser nok til at forstå, hvad Cykelnerven er for en event og er for en størrelse,

NIELS
tænker du? Ja, det synes jeg, og jeg kan jo afsløre, at jeg har siddet og lyttet med på jeres lille radiocykelnavn her, før vi gik i gang.

JONAS
Ja, det er jo rigtigt nok, fordi vi, Andreas og jeg, vi har jo sådan en lille podcast for Sklerosofen og cykelnavn, det hedder radiocykelnavn, som du lige har optaget også før det her, så der har du selvfølgelig også fået lidt indblik i det.
Men Niels, jeg tænker lidt, om vi er klar til egentlig at skifte kapitel, altså fået baggrunden nok til, at du faktisk kan forholde dig til, hvad er det for en relationsmodel, vi egentlig at skifte kapitel, altså fået baggrunden nok til, at du faktisk kan forholde dig til, hvad er det for en relationsmodel, vi egentlig ser ind i, og så lidt med de faglige briller på.

NIELS
Gerne. Jeg har jo siddet med, altså vi konsulenter kan jo godt lide, der er nogle checklist og nogle ting, vi godt kan tænke af, og jeg synes, at jeg er i gang med noget ret fedt og ret unikt her. Men for lige at få taget et skridt tilbage, så når vi
snakker om NGO'er og støttemedlemskaber generelt, så arbejder vi hos Subscribe i hvert fald meget med at gå fra det her, vi kalder et støttemedlemskab, til egentlig sådan et relationsmedlemskab, eller en medlemsmodel, som man siger.
Fordi man kan i hvert fald sige, at i gamle dage, hvor man samlede ind på telemarketing og sådan nogle indgangsaktiviteter, jamen, der manglede lidt et disconnect, når man var donor, så sendte man nogle penge afsted, og så fik man ikke rigtig feedback på, hvor endte de penge,
eller hvor meget fik man egentlig for dem, og så videre.

JONAS
Altså jeg har jo tidligere sådan lidt provokerende sagt, på forskellige foredrag, jeg har haft med de her, altså det er tiggermodellen. Altså man har sagen i ryggen, så går man ud og tigger med nogle penge, når man så har fået de penge, så, åh fedt jeg får dem,
og gerne på på en PBS, sådan bare køre en BS-aftale, og så glemmer man alt om dem, der støtter. Altså man laver ingen connection mellem sagen, og dem der egentlig, måske godt vil høre lidt mere om sagen, eller godt vil på en eller anden måde have, men det er man ligeglad med.
Det er den gamle model, som selvfølgelig stadigvæk er, men altså, der sker en bevægelse lige nu, ikke? Helt klart.

NIELS
Jeg synes også, at man kan mærke rundt omkring i indstamningsorganisationer, at det er ti ører, der er faldet i forhold til, at man skal jo tæt op på sagen, og der er nogen, der kalder det tæt op på sagen, eller vi skal mærke sagen, eller
vi skal opbygge nogle relationer. Så det er det med at få både donorer og fundraisere og dem, der sidder i organisationen, tættere på sagen og få noget feedback i gang.

JONAS
Så du vil ikke kalde det her Cykelnerven for tigger-modellen?

NIELS
Nej, jeg synes virkelig, der er relationsmodel ud over det hele. Og som abonnementshåndværker sidder jeg også og tænker på, at der er mange af de, som vi kalder lojalitetsdrivere i det. Ja, det er det faktisk. Når der kommer lidt sport med, der er jo sådan lidt gamification på Strava.

JONAS
Der er jo en bygger på sport.

NIELS
Ja, helt bestemt. Og de lokale netværk, som I siger. Jeg har jo hørt af ryttere, der samler ind lokalt og har en tilknytning til sagen, og derfor kan formidle den meget bedre. Der er fuld plade på Cykelnerven. Jeg er lidt forelsket i det her koncept.

JONAS
Jeg vil godt lige tænke på at stille over til jer, Mette og Andreas. I kender jo godt Tigger-modellen. Ja. Den er vel også i huset her, eller hvad? Undskyld, jeg spørger om det. Må jeg spørge om det?

METTE
Ja, det må du gerne spørge om. Altså, ja, jeg er jo ikke så vild med ordet.

JONAS
Så måske transaktionsmodellen?

METTE
Ja, altså, det er den. Men jeg synes dog, at vi har nogle trapper ind, fordi der findes også mange, som egentlig ønsker kun at give penge,
og faktisk ikke ønsker mere, og dem har vi også et produkt til, ja. Men hvis du ønsker at støtte Slåsforeningen og ønsker mere, så har vi, kan man sige, trakt den ind til mere information.
Vi har de her lokale afdelinger, jeg nævnte. Vi har alle vores events. Så jeg vil egentlig sige, at vi har ikke den der hardcore-tigger-model, men vi har et første berøring med storhedsforeningen. En støttemodel, ikke også? Ja, og hvis det er den, man kun ønsker, så er det jo også rigtig fint. Men vi har altså hele paletten, som man kan blive en del af med det samme,
at man bliver medlem her hos os. Så det er jo en eller anden form for engagementstrappemodel, I har kørende. Dem, der egentlig bare gerne vil støtte en god sag, men behøver ikke at cykle, behøver ikke at læse nyhedsbrev, behøver ikke at møde op til en lokal event, de skal også have lov til at støtte sagen. engagerer mig mere i sagen end at give penge.
Men vi har altså hele det andet spor, og det har vi klart til alle, der har lyst.

JONAS
Ja, godt. Hvad tænker du, Andreas? Du har jo været her et godt et års tid og kigger lidt ind på det. Hvad tænker du omkring den her samtale, omkring relationsmodellen eller medlemsmodellen?

ANDREAS
Jamen, jeg tænker, at det er noget, der fylder rigtig meget hos os i alt, hvad vi gør. Og det gør den selvfølgelig også et kommersielt sigte. Det er klart, sådan skal man jo tænke som NGO i forhold til fastholdelse.
Men det gør det også, fordi det ligger os meget nært at tage tingene personlige. Så det går vi meget ud af, at man kan mærke os, at man kan mærke foreningen. At når man ligesom heliger, og nu skal vi snakke Cykelnerven, det er helligere, man har faktisk rigtig meget
af sin tid til scenen. Og man krænger faktisk også ret meget ud, fordi det er jo det, som vi ikke har snakket så meget om endnu, det er jo vores ryttere, altså vores frivillige,
det er dem, der er ude og samle tingene ind i høj grad. Så det er jo dem, der er ude og banke på døren hos deres netværk.

JONAS
Ja, på den måde er det jo et vildt stort netværk, ikke? Altså, nu har vi jo talt med en kæmpe indsamler nede i Sønderjørg Bjerg, hvor vi kommer fra, altså Brian Enemark derude, jeg tror godt, vi må sætte navn på ham. Han er jo ude i hele hans egen lokalbefolkning
og spørger til, vil de hjælpe ham at få solgt sportorater, og han får bagt til dem. Så der er jo netværket mellem rytterne, til ambassadørerne, til sagen, men også ud til eget netværk,
ind i sin egen familie, fordi der kommer man også lidt med hatten i hånden, der tigger man faktisk også lidt. Altså, der er meget på spil her.

ANDREAS
Jo, og igen, for sådan en som Bria, nu har han lige det eksempel, du nævner, men dem har vi jo 550 i år, som er ude og gøre det der. Så hvis vi ikke er til stede, hvis vi ikke er personlige i vores relation til vores
ryttere, hvordan kan vi nogensinde forvente, at de så gør den ekstra indsats? Og det er jo den, vi i dybet set er afhængige af, for at kunne lykkes. Så det fylder meget de relationsbærende,
både også til rytterne, men også dem, der ligesom giver sagen tid, de skal kunne mærke sagen.

JONAS
Nu er I jo i branchen, og vi kigger jo ind for branchen, fra sådan et konsulentperspektiv. Hvordan oplever I den her bevægelse? Nu har I været i gang, hvad sagde du, siden 14 med det, har I været i gang med den her type event med cykelnavn. Når du ser ud på dine kollegaer og konkulikere i branchen,
hvordan oplever du den her bevægelse, som Niels taler om, gå fra den her støttemodel, simple engagemandsmodel, til den her mere indlevende, som I har gang i. Hvordan oplever du det?

METTE
Det er helt klart, at der har sket noget igennem årene, kan man sige, hos de fleste NGO'er. Man skiller jo lidt imellem os, der er sygdomsbekæmpende, og så kan man sige nødhjælps-NGO'erne.
Ja, klart. Og nødhjælps-NGO'erne har jo desværre nogle brændepunkter at være sammen om. Ja. Men os, som der er sygdomsbekæmpende, vi har sygdomme at være sammen om, og i det netop skabe nogle fællesskaber omkring.
Og det synes jeg, at vi faktisk gør ret forskelligt derude. Vi er egentlig den eneste sygdomsbekæmpende NGO, som selv ejer vores cykelinitiativ på den måde, vi gør det på, som det er lige nu.
Så jeg tror, vi egentlig skiller os lidt ud i Slåsforeningen i forhold til vores ret store sats på eventdelen. Og det tror jeg, vi kan faktisk, hver vi er den størrelse, vi er.
Vi er jo ret store i forhold til sygdomsgruppen. Så er vi en stor forening i forhold til, hvor mange, der har sclerose. Men omvendt så er vi jo også ret lille, så vi er jo heller ikke den her store maskine.
Så vi har stadigvæk den her fordel ved, at vi kan tillade os at tage tingene helt nært og helt personligt, som jo er en af vores kerneværdier. Og det tror jeg er en af de grunde til, at vi lykkes så godt med vores events.
Som Andreas siger, at det er vigtigt for os, at vi viser, hvem vi er, og at vi tager både sygdommen, men det vi gør personligt, så man kan se, hvem vi er som forening igennem det, vi laver.

Other speaker
Men det, der medbringer kernen af jeres værdi,

JONAS
af jeres organisation med ud i værditilbuddet, også, altså jeg formoder at det er en nervesygdom, sådan en sklerose, altså derfor hedder det Cykelnerven, men det gør det jo også, fordi der er en nerve i det, et netværk i det, en impuls i det, whatever. Men altså, det er jo også det, som alle andre abonnementsforretninger
sukker efter. I stedet for, at man påklister lojalitetsgreb ind på et eller andet, altså fordi man måske har lidt en pseudo-værdi inde i kernen, så ligger en i stedet for forstørrelsesglas ned over kernen i det.

METTE
Og der har vi jo en kæmpe fordel ved vores helt klare... Jamen vi bruger fordelen. Ja, det gør vi også, men man kan sige, sygdomsbekæmpende organisationer og NGO'er har jo selvfølgelig nogle forspring der, fordi vi har sådan tydeligt why.

JONAS
Det vil jeg bare lige hilse at sige, at det er jo ikke noget, man normalt benytter sig af. Slet ikke dem, der ikke har taget på den her bevægelse endnu. Altså man ser ikke, og man forstørrer ikke den mulighed, man faktisk har sig givet. Andreas, du skulle til at sige noget?

ANDREAS
Ja, men det er også bare, nu er jeg jo relativt ny i det faste setup i det her, og det har været meget ydmyg omkring det, fordi alle dem, jeg snakker med, der har været med i mange år, som har været med fra starten,
nogle af vores rytter har været med altid, det er også med en ydmyghed, man lige kommer ind og arbejder for sagen. Man skal faktisk lige, synes jeg, og det er sådan, det skal være, man skal lige gøre sig fortjent til det, fordi de har brugt år, timer, så mange timer på det her.
Men det betyder også, at de faktisk har gjort sagen til deres hjertesag. Og det kan man jo så tydeligt mærke på dem, når man snakker med dem, når man sparer med dem om alt det her. De har jo en masse både viden og erfaring, men også bare så meget hjerte i det.
Så man skal sådan også nogle gange lige, og det er der heldigvis plads til, synes jeg, og det mærker jeg virkelig, så man skal også passe på med at komme ind med alle sine idéer og alt muligt, fordi der er så meget liv, som du siger, der er så meget nerve, apropos ordet,
i det i forvejen, så det er vi meget bevidste om, at det har også sit eget liv, og det skal have sit eget liv derude.

JONAS
Skal vi ikke lige prøve at lave en opsamling, altså hvad kalder vi så egentlig den her

NIELS
model her? Jamen, vi kalder den relationsmodellen hos os, medmindre du har endnu et

JONAS
slang-navn til den nye model. Jeg sidder lidt oppe her på stedet, kunne finde på et eller andet, altså som ikke bare relationsmodellen, medlemsmodellen, er der et eller andet, vi kunne give på?

NIELS
Du er simpelthen ude i nervemodellen, er det det, du er ude i?

JONAS
Det kunne godt være. Altså, jeg tænker faktisk lidt, hvis man som organisation eller som forretning, om man er kommersiel, eller hvad pokker man er, hvis man på en eller anden måde får forstørret sin helt egen kerne i den værdi, man egentlig skaber.
Hvad enten man skaber værdi ved at spille musik, som en Spotify, eller her, med hensyn til sagen, så er der en eller anden form for en, det er jo rimelig dårligt fundet på af mig, men det er sådan en
sagsmodel, en relation-og-sagsmodel, eller kerneværdimodel,

ANDREAS
jeg sidder lidt og

JONAS
søger lidt, men dem, der evner det, relationen, kernen mellem det og ud mod de mennesker og sådan noget, så lykkes man. Og det synes jeg, de gør her. Og jeg synes, det er et fint springbræt til faktisk at tage det sidste
kapitel med hensyn til at se Cykelnerven som en klub, en fortløbende klub. Hvad, Mette og Andreas, hvad tænker I umiddelbart, når vi siger det? Siger I så bare, jamen, det har vi da tænkt.
Eller hvad tænker I?

ANDREAS
Jamen det ved jeg ikke. Det er noget, der fylder meget i vores bevidsthed. Det er det her med, som du siger, der er et godt udgangspunkt i forhold til hele den her lojalitetsting, opbakningen fra alle vores rytter.
Så vi er meget søgende efter, hvordan vi kan fuldende hele den her tankegang, så der er nogle lojalitetsting, der er nogle abonnementsgreb, som vi forhåbentlig også kan tage,
for at tage næste step ind i det her. Så vi har faktisk glædet os rigtig meget til det her tredje kapitel, fordi det er en vigtig sparring, og det er noget, der fylder meget i vores strategiske overvejelser.

NIELS
Bare lige fordi, jeg sidder som udeforstående her, altså hvordan Cykelnerven og det hele, er det ikke lidt en klub, eller hvad?

ANDREAS
Sådan tror jeg rigtig mange af vores ryttere.

JONAS
Sådan er det jo i praksis.

ANDREAS
Sådan tror jeg mange af vores ryttere. Hvis de skal melde sig til et cykelløb inde på Sport Timing eller Ultimate, eller hvor man nu melder sig til, så er der jo rigtig mange af dem, der skriver Cykelnerven som deres klub.

JONAS
Okay, ja, det er jo et godt tegn faktisk. Det er et bevis for det.

METTE
Ja, og vi mangler nok bare det sidste skridt til at sætte de formelle rammer omkring klubøn, fordi vi ser jo også tit trøjer komme i cyklerne,
som er syv år gamle. Så den der klubfølelse, og det er i hvert fald også sådan, at vi to kigger på vores rytter, det er, at en gang Cykelnervenrytter, altid Cykelnervenrytter. Så vi føler jo også lidt i familie sammen.
Så kan det godt være, at man springer over et par år, men altså...

JONAS
Altså vi har talt om det som forberedelse her, Niels og jeg. Vi sidder jo med at hjælpe FCK med deres fanskab, DBU med deres, hvor du selv, Andreas, jo faktisk er medlem af DBU, ikke? Du har jo et abonnement på. Der er jo sket, der kan man sige, skete i den
skiftet fra, at man køber sæsonkort til at man abonnerer på sin plads. Eller man abonnerer på, at man har fast plads på stadion. Og det er faktisk en befrielse for mange fans, fordi det var faktisk lidt en stresser,
at man hvert år, så skulle man kæmpe om sin plads, eller man var bange for ikke at få sin plads igen, og derudover så skulle man betale for det helt over gangen. Så det der med at få delt regningen op i 12. dele, dem der havde lyst til det osv., det har faktisk været afstressende for dem. Det tror jeg faktisk også, jeg vil lægge ned over jeres rytter,
det vil være afstressende for dem, måske også i forhold til de virksomheder, der betaler, at det der med, at de faktisk kun skal spørge én gang, i stedet for at de skal spørge hvert år, må jeg være med i Cykelnerven. Så det der med, at man måske på, og så aftaler man bare det i kvartalsbetaling, eller årsbetaling, måned, whatever det er.
Hvad skal der til, for at I tager det sidste skridt, som du siger, Mette? Hvad skal der til? Skal I bare besøge ham Niels der, eller hvad?

METTE
Det tror jeg også, vi skal, ikke? Og så tænker jeg, så har vi jo nok sådan nogle strukturer, hvad hedder det, ting, som vi skal have på plads. Fordi at, der er ingen tvivl om, vi har ønsket om at gøre det. Jeg tror bare, at vi vil være rigtig sikre på, Andreas og jeg,
at vi kan leve op til, hvad det vil sige at være en klub, fordi vi gør os umage med Cykelnerven, og vi er super ydmyge omkring den kæmpe opbakning, vi får i dag,
og den familiefølelse, vi synes, vi har sammen med vores rytter, og sponsorer og frivillige. Så når og hvis vi kommer til at tage det sidste skridt, vil vi være sikre på, at vi gør det rigtigt. Så der ligger

JONAS
faktisk en barriere i, at I er faktisk bange for, hvordan det vil blive modtaget, eller hvad? Om I kan leve op til det, eller hvad?

ANDREAS
Jeg tror, det er jo alle initiativer og forretningers dilemma. Det skal ikke dyde som en sovepude for os, men det går jo rigtig godt.
Der er god opbakning til det. Så tager vi en chance ved at gøre det her? Eller er det faktisk præcis, når det går godt, at man skal lave de her forandringer? Det er der nok nogen, kunne jeg tænke mig, i jeres verden, der snakker om,
at i stedet for at vente til, at vi står i en presset situation, så er det faktisk nu, der er mulighed for det. Men jeg kunne godt lige tænke mig at sige, det der er med, det der er med, man skal jo ansøge hvert år om at være med. Det er der også en vis forpligtelse i.
Så det er i hvert fald noget, jeg godt kan komme til at være en lille smule

JONAS
bekymret for. Altså hvis jeg stopper med at træne helt, har jeg så adgang?

ANDREAS
Ja, eller...

JONAS
Det er jo også det der abonnement,

ANDREAS
det har jeg også hørt, at de tit snakker om, det er jo det der med, når det bare kører, så er det en... Det er fedt for dem, der udbyder det, fordi så kører det bare derudad. Men det er jo ikke fedt for os, at Cykelnerven bare er noget, der kører lidt i baggrunden osv.
Det er faktisk noget, man går ind i med hele sit hjerte. Vi forventer og mærker også, at når man...

JONAS
Så vi har faktisk brug for det der fortløbende tilvalg.

ANDREAS
Ja, og det kan sagtens være, at man kan kombinere det ind i en mere klar abonnementsmodel, men jeg synes i hvert fald, det er en vigtig overvejelse, at hvert år nu, der får vi en ansøgning, så det er jo faktisk også en måde for rytterne at sige,
vi er klar på at give den en skal endnu en gang. Og igen, vi kender vores rytter godt, det vil ikke være en sovepude for dem, hvis vi gør nogle strukturer nemmere for at fastholde dem i det, men det er jo bare en overvejelse, der godt lige kan komme op,
inden man skifter fuldstændig retning i måden, man gør det på.

JONAS
Man kan jo stadigvæk godt bare købe enkeltbilletter på stadion, så man kan jo også have begge modeller kørende, det behøver jo ikke at være en enten eller.

METTE
Nej, nej, lige præcis, det tror jeg også, vi ville skulle se på, i forhold til, hvis det var det, vi skulle, fordi der netop er den her, vi er jo også lidt særlige lige på cykelnavn, i hvert fald i vores fysiske produkt, altså
rejsen til Frankrig. Men der er jo netop den her klubfølelse udenomkring Cykelnerven, som vi jo synes er ret interessant, som nok ville være der, vi skulle starte i virkeligheden og kigge på det. Fordi man kan sige, kan I så ikke bare tage 3.000 med til Frankrig? Det kan vi jo ikke.
Vi er i forvejen på en uge større end Tour de France-feltet. Så det der med, at vi faktisk har et limit på det fysiske produkt i Frankrig, er reelt, så derfor er der ligesom en barriere i den del også.
Men vi vil gerne være noget for vores familie Cykelnavn, som ikke nødvendigvis skal med til Frankrig. Det har vi et kæmpe ønske om at blive ved med at være.

ANDREAS
Og det gør ondt, når en af vores rytter ringer og fortæller, at turen ligger lige oven i studenterfesten. Så nu kan jeg ikke komme med. Hvad gør jeg? Og der er det jo sådan nu, og det er jo klart svagheden ved vores model,
at så er man så ikke med i den sæson.

JONAS
Og så er man faktisk churnet, vil de jo kalde det.

ANDREAS
Ja, lige præcis. Så det vil jo være fantastisk, hvis de dedikerede rytter og dygtige indsamlere, vi har, at de kan få lov til at være med, selvom slutproduktet så ikke lige ligger der. Så der er et fællesskab Og så er der en tur
Og man kan faktisk godt være med

JONAS
Det kan man jo godt se for sådan en ting

NIELS
Jo, jo, og det er godt sagt Altså, der er et fællesskab omkring det Jamen jeg sad og tænkte på det her Med tilmeldning, som du siger Altså, at der er nogle år, hvor man kan være med
Og hvor man ikke kan være med Det kan jo godt være, at der er en klub omkring fællesskabet Og så har man bedre mulighed for At hæppe hjemmefra, eller støtte, eller indsamle osv., i det år, hvor man ikke kan komme med. Ja, altså

JONAS
også fordi, det er jo det, der tit sker, hvis man er sådan meget produktorienteret, det er, at man kigger på hovedproduktet, og så er det hele ligesom centreret omkring, det her er hovedproduktet, turen til Frankrig, men jeg tror for mange rytter, at hovedproduktet faktisk, også det,
man kommer i smad og god form, at man cykler sammen med nogle andre, at man er ude og prøve at få samlet ind, det tror jeg dog ikke, det er også en lidt hård opgave. Men lad os nu sige, at man havde et medlemskab,
altså man brugte Greenfee-modellen, ikke? Man havde en eller anden form for grundmedlemskab, som kostede et eller andet. Alle dem, der så skal med på tur, de betaler så for rejsen på toppen af det medlemskab. Og på den måde, så er I jo heller ikke begrænset til at kunne have 5-600 medlemmer. Så har I
måske tusindvis af medlemmer. Og så ansøger man, må jeg komme med på tur? Altså, så kunne man jo måske stadigvæk have gang i den der ansøgningsproces.

ANDREAS
Jeg synes det er interessant, altså også jeg er selv betalende medlem af to andre NGO'er, og det er jo som det vi startede snakken med, det er nok sådan en, hvor jeg betaler
200 kroner til UNICEF, og så forventer jeg faktisk ikke mere.

JONAS
Det er det, som Mette sagde ikke også.

ANDREAS
Og der synes jeg, at der er noget interessant i, hvis man kunne støtte Styrosforeningen eller støtte Cykelnerven med et fast beløb om måneden, og dermed være med i klubben. Det kunne være interessant at kigge ind i det.

JONAS
Ja, og så er det blandt klubmedlemmerne, man rekrutterer rytterne, der skal ud at cykle i Frankrig. Det er en betingelse, så det er en top-up-model til cykelnaveklubben.

ANDREAS
cyklenaveklub. Ja, fordi turen til Frankrig, ja, det er rosin i pølsenden. Det er det, vi kigger frem mod, og det er det, vi glæder os til. Men også i forhold til at være mere interessante for sponsorer, være mere interessante for partnerskaber
osv., så er der ikke nogen tvivl om, at hvis mæsten af rytter er større, så vil vi selvfølgelig også være mere værdifulde at partnere op med. Så derfor vil vi rigtig gerne kigge ind i, at det ikke er turens størrelse, der ligesom angiver, hvor store vi kan være.

JONAS
Ja, og så har I jo også andre events. Nu har jeg jo selv lige cyklet sådan en januar-event, som bare havde været foregået i Danmark, med at man skulle køre en fjollet bakke 100 gange. Jeg er virkelig træt af den bakke ude i Årmuslev. Men det har jeg så gjort, men det var en event, og det fik mig ud, og jeg fik også samlet ekstra ind på grund af det. Så er der nogen, der i september tager til
Mont Ventoux og har en særlig event, og altså på den måde har jeg jo et årsjul med alle mulige forskellige initiativer. Du har jo nogen med ud i Ballerup Cykelarena, eller hvad hedder det, Superarena, til noget, osv., osv., osv. Niels, ja, hvad tænker du
sådan lidt afslutningsvist her, som du vil give de kære Cykelnerven folk med, sådan fra din abonnements værktøjskasse? Jamen altså, jeg sad

NIELS
nu, det er måske lidt en curveball, men jeg sad lidt og tænkte på, om man også kunne tænke i værditilbud eller klub ud mod donorerne i virkeligheden. Altså så man kunne være, komme tættere på det her cykelnerven fællesskab. Det kan også være, at det i virkeligheden

JONAS
ikke er det, det er. Nej, nej, nej. Nej, det synes jeg da. Altså fordi nu sagde jeg ham der Brian Enemark, han går jo ud til dem hvert år. Tænk hvis han havde et abonnement til dem. Ja,

NIELS
altså, hvis man så starter med at cykle og kan lære noget af sportsdirektør Bo, som du nævnte før. Og få en trøje med et navn og et logo på, og så betale den vej igennem. Så jeg har bare tænkt, at der er faktisk mange retninger at gå i det.

JONAS
Hvad sidder I tilbage med,

ANDREAS
I to? Det synes jeg, det er godt tændt. Ja, det synes jeg. Vi har prøvet at tænke det lidt i forhold til de virksomheder, der er med hvert år. Vi er så begyndt sted af, at vi har lige lukket ned for vores tøjsponsorater, som det hedder. Men der er faktisk næsten
400 danske virksomheder, som betaler det, det koster at være med på vores Cykelnerventøj. Og det lyder jo af mange med 400, men det er fordi, at alle de lokale hold har hver deres trøje med hver deres forskellige logoer på. Men det kunne være
fedt, apropos det, vi snakker om, at skabe et eller andet mellem dem. Kunne man, hvis man signer op som en eller anden virksomhed, der specialiserer sig i noget. Det kunne være jeres egen virksomhed, Subscribe.
Hvis I støtter op, kunne I så få adgang til de 400 virksomheder, som er med i fællesskabet.

JONAS
Det er jo en total del af den der relationsånd, I har. Det er interessant. Jeg tror, vi skal stoppe den her, og så kan vi jo fortsætte samtalen en anden god gang. Tak fordi vi måtte komme komme og besøge jer og snakke Cykelnerven og Sklerosoforeningen og alt muligt held og lykke med projektet.

ANDREAS
Ja, tusind tak.

METTE
Tak, og tak fordi jeg har lyst til at være her hos os.

JONAS
Det er en fornøjelse. I gav også frokost. Ja, og kaffe. Det var fantastisk. Også tak til dig, Niels. Hvad står vi tilbage med, synes du?

NIELS
Jamen altså, som sagt, jeg er ret meget fan af det her cykelnavekoncept, der er oppe at køre. Og jeg tror, vi står tilbage med, at jeg håber dem, der lytter med, og er i det her space, som jeg vil sige,
lige tager en side ud af notesprågen, og måske lige tænker, gud, er der andre retninger, vi kan gøre? Eller kan vi gøre noget for at bringe medlemmerne tættere på sagen?

JONAS
Ja, og med noget relevant, både for sagen, men også for medlemmerne selv, fordi der er jo også mange, der er bare med i Cykelnervenet, som ikke kender nogen som helst, der har sklerose, og de er jo bare med, fordi de synes, det er fedt at cykle, og så forsvarer
det jo, forklarer det sig med, at de støtter en god sag. Det må de da i hjertens gerne, altså. Men, og tak for dine innovationer, bare lige her nu.

NIELS
Jamen selv tak. Det er det, du kan. Ja. Det er, hvad du får på 20 minutter i hvert fald.

JONAS
Præcis, præcis. Så tak for det. Så tror jeg bare, jeg vil stille og roligt lukke ned for podcasten og sige til jer kære lyttere derude, tak fordi I lytter med. Husk nu, at podcasten her er jo ikke gratis. Jeg håber, I oplever det lidt som et abonnement,
I fordybende lytter til, og trykker følg, abonnerer på, og I må jo gerne dele det med Gud, og ikke mindst hver mand på genhør.

Other speaker
Danske tekster af Nicolai Winther