Subscription Talks

subscrybe_#50_mixdown.mp3

JONAS
Den magt interdependensen giver os over et andet menneske, skal vi bruge til dennes bedste.
Den løsdropsætning synes jeg har forfuldt mig hele mit liv, i hvert fald mit voksenliv, både derhjemme og på arbejde. Og det der med interdependensen, jeg kan nærmest ikke engang udtale det, det er jo et lidt svært ord. Så måske skal vi oversætte det til gensidig afhængighed.
Og måske skal vi så sige, at den her lstrup-sætning, på den her måde, den magt, vi har, fordi vi mennesker er forbundne, skal vi bruge til den andens bedste. Det tror jeg er bedre. Der ligger jo en etisk fordring her, vil Løstrup
jo nok sige. Et krav, som vi ikke rigtig kan vide udenom eller undslippe os. Vi er forbundne, om vi vil det eller ej. Videre siger han et andet sted, vi bærer en smule af hinanden i vores hænder. Og de her fine, fine sætninger, de her livslærende
sætninger, dem greb jeg fat i i foråret, for jeg var i gang med at planlægge et netværksmøde for vores abonnementsledernetværk SubDenmark. Her mødes vi 20 mennesker fire gange om året, og vi havde aftalt, at nu skal vi mødes et helt døgn.
Nu skal vi prøve på en eller anden måde lige at flyve højt, udnytte, at vi er langt hjemmefra, og så måske tage nogle temaer op, som vi ikke plejer at beskæftige os med. Vi plejer at snakke om tjøen og customer lifetime value og sådan nogle ting. Nu skal vi prøve at snakke om noget andet.
Temaet, som også er temet her i podcasten, for den her lille miniserie, vi har lavet, handler om lojalitet. Vi er checket ind op på Annebærg, på det fantastiske Odshaed, og fantastisk siger jeg kun fordi, at jeg faktisk fik nærmest sådan en naturmæssig åbenbaring for mig.
Jeg plejer jo bare at drøne igennem Odshaed, når jeg kommer ind med molleren, og skal til København. Men her, der stoppede vi jo faktisk lige op, og kiggede os omkring, og smagte faktisk også på tang, for vi er jo på tangsafari. Nå, fantastisk. Dem, der har lyttet med her, ved, at jeg er optaget af
at prøve på en eller anden måde at bryde lojalitet op i noget, man måske kan gøre noget ved. Noget, man kan røre, eller et eller andet måde, man kan tumle lojalitet på, for det kan godt blive lidt svævende. Så jeg prøver at bryde det ned i sådan tre R-ord. Rytme,
relevans, relation. Rytme, som det gentagende, det pålidelige pulsen. Relevans, som det meningsfulde, det man kan lade sig opslue af. Relation, som netop handler om, som Løstrup jo minder os om, vi er forbundne. Og det skulle på en eller anden måde
også være de tre R-ord, som satte sig igennem på det her netværksseminar. Så jeg skulle jo prøve på en eller anden måde at skabe noget puls, noget meningsfuldhed og understøtte hele den her relationsudvikling, vi har i netværket. Og så skulle jeg selvfølgelig have
en til at hjælpe mig, og vi har altid en ekstern gæst med. Så jeg pløjede jo gennem LinkedIn for at finde ud af, hvad pokker er det for noget? Hvor kan vi gøre hende? Og pludselig dukker der et billede af Løstrup op i mit feed. Han ligger uden for hyldestedet.
Det tror jeg i hvert fald, at han gør. Det er jo det, han holdt til i sine sidste leveår på Djursland. Så faktisk sådan helt filosofisk, men også glad ud. Og så tænkte jeg, hvem har skrevet det der opslag? Og jeg kunne læse, at det er jo faktisk en, som jeg deler meget med.
Det her med at forbinde, eller i hvert fald forsøge at forbinde forretningsverdenen med det livsfilosofiske, eller faktisk det pædagogiske. En, som jeg åbner op for lige om lidt, som er gæst her i podcasten, jeg må nok indrømme, det siger jeg ikke til ham,
men jeg må nok indrømme, jeg tror, han er sådan lidt et idol for mig. Men det må vi jo se. Det kan jo også være, han bliver det for jer andre. Det må I selv om. Men i hvert fald, så vil jeg gerne byde velkommen til vores gæst, dig, Christen Jules Jørgensen. Velkommen til.

KRESTEN
Tak, Jonas.

JONAS
Det er jeg saft sus med glædet mig meget til. Det er jo faktisk min sidste podcast, eller i hvert fald min sidste, i verdensrollen her i Subscription Talks, den er jo givet videre, fordi jeg jo også selv arbejdslivsmæssigt har videre, det kan jeg lige slutte af med i podcast-afsnittet her,
at sige noget om. Så derfor har jeg glædet mig ekstra, fordi det skal handle om lojalitet, løsdrup, og du skal hjælpe mig med at finde ud af, kan det noget? Okay?

KRESTEN
Og du har selv forladt podcasten, Jonas. Du er jo selv iloyal overfor dit brainchild. Men jeg har faktisk besluttet mig

JONAS
for, at jeg er ivighedsloyal overfor at lytte videre, fordi mine unge kollegaer i Subscribe, de har jo taget på fornem vis over.

KRESTEN
Jeg har glædet mig til at komme, og jeg har lyttet med i flere år, tror jeg faktisk. Så jeg er glad for at være her, og det er jo sådan lidt specielt, at det er din svagende sang.
Ja. Så jeg tænker, den skal sidde lige i skabet.

JONAS
Jamen det er vi i gang med, er vi ikke det? Jo. Vanetro, det er faktisk også noget med lojalitet at gøre. Lojalitet er jo vaner i spil, ikke? Vanetro her i podcasten, så er vores gæst har altid et yndlingsabonnement med, og det kunne jo være,
at du har et yndlingsabonnement, du vil røbe for folket her. Måske et abonnement, hvor du oplever en anden form for puls, noget gentagende, noget, som er meningsfuldt for dig, noget, som er med til at understøtte noget i relationen. Og måske
kan jeg gætte, hvad det er, men det er ikke sikkert. Kan du gætte det? Ja, for vi havde en samtale for et stykke tid siden, hvor der var noget med en kugle og et eller andet med noget sport, et eller andet. Jeg skal ikke lægge noget i munden på dig. Hvad er
dit yndlingsabonnement, Christen?

KRESTEN
Det har altid været en avis eller en publikation. Det har det været siden jeg var 6-7 år. 8 år måske. Det var tipsbladet. Så blev det, som jeg har 10 komplette årgange på print, som det hedder.
Så blev det alt om sport. Så trådte vi ind i en ny fase. Så blev det, at jeg har 11 årgange af Playboy Magazine. Og jeg er min, min, min, altså, du skal ikke sidde der og grine, fordi det er jo
artiklerne, altså når man mailer, skrev i Playboy Magazine, så det var artiklerne, og derefter blev det alle mulige andre ting, og så har det i mange, mange år været New York Times, også på print.
Okay. Hvor jeg har tænkt selv, ja, de har holdt op med at levere på print i Europa, for seks måneder siden. Så jeg er forladt af New York Times.
Jeg får den stadig digitalt, det er jo ikke det samme. Men den er altid kommet, Economist er altid kommet på print. Og gør det stadig selvfølgelig. Og så er der nogle danske aviser, en hel del af dem faktisk.
Og så er jeg medlem af to fodboldklubber. Nej, jeg er medlem af tre fodboldklubber. Jeg har sæsonkort til FCK.

JONAS
Det er jo nemlig en af dem, I har tænkt på.

KRESTEN
Ja, og det er de vige. Altså i København. Og jeg ved godt, at der er kun et hvidt hold.

JONAS
Og det er nemlig mit hold.

KRESTEN
Ja, de spiller altså i hvidt og i København. Men det kommer jeg også ind til, og det er jeg ikke for fin til. Og det er jo byens hold, og jeg bor på Østerbro. Men jeg har altid holdt med nogle andre vige, der hedder Leeds United. Dem har jeg også medlem af. Og så er det ikke engang løgn.
Alderenvær kan holde med nogen, der vinder. Det har let en pointe, synes jeg, i forhold til det, vi taler om. Man skal også holde med nogen, der konsekvent taber. Så jeg er også medlem af Leeds United's fanklub.

JONAS
Fantastisk.

KRESTEN
Og så Favonboldklub, som det hedder. Det hedder FC Nordsjælland. Der har jeg jo selv spillet. Så dem holder jeg også med. Så det er noget print og så er det noget sport
og så er jeg medlem af forskellige kan man være lojal over for en app jeg ved det ikke jeg er sådan ret afhængig af at følge med i det er både
tidsskrift men i princippet også en app der hedder Medium som er en amerikansk medie og så er jeg på LinkedIn jeg forsøger selv at skrive og undgå hvad andre skriver men det er sagt med et smil
det vil jeg ikke lytterne fornemmer og fordi der er en kamp om LinkedIns sjæl i de her måneder, der er det hele taget en kamp om alle sjæle i de her måneder har indtryk af
kunstig intelligens og globalisering og åben lys kommersialisering, altså river jo ting fra hinanden men LinkedIn også. Så er der et notesystem, der hedder Bære,
som jeg er ekstremt glad for, som er også digitalt, som ordner de løse indfald, man måtte opsamle i løbet af en dag og en uge. Det kan jeg anbefale til lytterne. Det bygger meget på det gamle tyske sættelkasten.
Jeg er sådan en, der har revet artikler ud af aviserne og arkiveret dem i stabler. Det er så røget, fordi min kone ville jo... Altså, det stod mellem Playboy og Tipsbladet, ikke? Og jeg må sige, at Tipsbladet vandt.
Men jeg er gået digitalt på noget af det der. Og Bægers notesystem er en ret vigtig faktor i mit liv, fordi jeg både rubricerer det, jeg læser, men også skriver løse indfald ned i det. Altså, Bæger som bjørn, ikke?
Det kan man lige tjekke ud. Det er ikke helt åndssvagt, hvis man er sådan en... Tror du nu,

JONAS
tror du, at nu ser du det her tilbage til hele balancen mellem print og digitalt, tror du, at digitalt bærer de samme lojalitetspotentialer, som det gamle print gør?
Eller hvordan forestiller du, eller hvordan tænker du omkring det?

KRESTEN
Jamen, jeg er altså... Svaret er nej. Altså, jeg er helt sikker på, at det, der hedder det taktile, bærer en dybere lojalitetsdimension.

JONAS
Hvordan kan det være?

KRESTEN
Jamen, det er jo fordi, vi er sansende mennesker. Jeg vil ikke bare sige, at duften er tryksværdig, men det er helt sikkert, at det kan bevises, skal man så sige, nu om dage, hvor folk tror på meget sludder,
men det kan bevises, at det taktile virker. Altså du kan simpelthen læring for eksempel. Altså ja, du kan læse det digitalt, men hvis du læser det i en bog, og med din lille kuglepind sætter et lille mærke i maven,
understreger et ord, så er det taktilt, så er det konkret, for det ligger både i blikket, hånden og det fysiske. Det vil sige, det rammer dig i tre dimensioner. Det kan det ikke digitalt. Så når folk siger til mig, at jeg har også læst Norman Mailer på e-bog, så siger jeg, at det er fint. Det har du så glemt i morgen.
Men hvis du havde læst Tough Guys Don't Dance på papir, så ville du kunne huske typografien, du ville kunne huske duften af de brødkrummer, der ligger mellem side 111 og 112.
Og du ville kunne huske ryggen, der var bøjet. Og du ville kunne huske en hel masse ting. Så når du tager den ud og reagerer på det.

JONAS
Du vil huske, hvilken situation du sidder i.

KRESTEN
Alting. Så det er taktik. Det ser sig. Så jeg er ikke imod. Det ville være underligt. Jeg arbejder jo benhårdt, ligesom du også gør, Jonas, og lytterne. Altså med det digitale. Og kunstig intelligens er faktisk blevet et temmelig stort...
Jeg er rådgiver om kunstintelligens, og er ikke maskinstormer. Men jeg prøver at skille tingene ad, og det taktile, tror jeg, er en temmelig undervurderet størrelse. Vi har jo brugt ufattelige mængder af ressourcer i det her samfund på de sidste 15...
Jeg var selv ministersekretær i Forskningsministeriet, da vi alle sammen gik rundt og sagde, at Danmark skal bare digitaliseres. Jeg kan huske, da internettet kom. Jeg er lidt ældre, end du er nemlig. Men det betyder bare vi kunne ikke hurtigt nok få skærme
ind i børnenes liv og få det hele digitaliseret og nu sidder vi så og genopfinder og forstår nogle af de der ting jeg havde en snak med en arkitekt, lad mig give et andet eksempel på det taktile, fordi jeg ved at indrette
vores nye hus, så valgede mellem to møbler, to stole at sidde i jeg spurgte ham om han troede at selv folk der ikke forstod møbelhåndværk, ville fornemme,
fordi han overtalte mig til at købe en temmelig dyr spisestol. Og jeg sagde, at jeg tror, at der er selv folk, der kommer her, som ikke ved noget om Arne Jacobsen eller Venner. Jeg tror, at deres mås har det bedre i den stol.
Han sagde, at ja, ubevidst kan mennesker mærke den omsorg hvormed stolen er bygget og det er jo ikke uinteressant
om det kun er meget indforstået elitære mennesker der fornemmer kaldt det taktil kvalitet eller om det ubevidst giver dybder for langt

JONAS
de fleste. Men selvfølgelig gør det det. Ja det tænker jeg

KRESTEN
men du skal bare vide Jonas at der vil sidde nogle af dine lytter og tænke, det er meget, meget elitært. Kun det, alle forstår og kan sætte ord på, er legitimt.
Forstår du, hvad jeg mener?

JONAS
Jeg forstår fuldstændig, hvad du mener. Og inden vi lige bliver nede af noget, som ikke skal være elitært, selvom det nogle gange godt kan være, når man beskæftiger sig med løsdrupper.

KRESTEN
Jeg tror, det er for sent. Jeg tror, podcasten er tabt i så hensene.

JONAS
Ja, men okay. For os, der så får tabt dig tilbage, og taler videre, så kunne jeg godt tænke mig, at du lige når at præsentere dig selv, for dem der ikke lige skulle vide, hvem Christen Jules Jørgensen er. Hvad har du gang i lige for tiden, og hvad er sådan bare lige to minutter,
præsentere dig selv, for god ordens skyld. Det tror jeg ville være godt lige for lytterne, for at vide, hvem er de med til at samtale med her.

KRESTEN
Christen Jules Jørgensen. Gift, far til tre tre to hunde spiller meget klaver går sygt op i bøger og læsning og skrivning
men er øget mestendels optaget af at være ejer af et lille konsulentfirma som er sådan en slags værksted altså jeg har tidligere
fået stor glæde ud af og er taknemmelig for at have arbejdet i kalde det i store organisationer og virksomheder, Coca-Cola, det Kongelige Teater, ministerier, Dagbladet i politikken,
og sådan nogle ting, og har altid været meget stolt af at være de steder. Det at arbejde i en virksomhed med historie og identitet, synes jeg bare giver noget. Da jeg så lavede egne firmaer
for 15 år siden, begyndte jeg at sige, at nu vil jeg være selvstændig. Nu magter jeg ikke flere, kaldte det, organisatoriske processer. Nu vil jeg bare være chef for det hele, det er nemmest.
Men så troede jeg, at jeg skulle bygge kæmpe firmaer. Stor var målet, så byggede jeg faktisk to, hvor jeg byggede. Jeg havde det privilegium, at to af de firmaer, PR-firmaer og kommunikationsfirmaer, blev sådan halvstore. Men jeg tænker,
at så bliver det jo processer igen. Og nu sidder jeg så, jeg er to år inde i et lille bit firma, der hedder mit eget navn, og har fem-seks medarbejdere, og finder sådan en værkstedsagtig glæde i det. Det er stadig det samme, jeg laver. Jeg laver strategi
og narrativer, som er et ord, man sikkert støder på derude en gang imellem. Det er et andet fint ord for kommunikationsplaner og skriver en del. Og der er god efterspørgsel efter det,
og jeg har faktisk en stor glæde ved en mere værkstedsagtig tilgang til det. Var det mere end to? Var det to og et halvt? Det var fint.

JONAS
Men hvad er egentlig årsagen til, at man inviterer dig med i en... Det kan jo selvfølgelig også godt være, at jeg fortryder det lige om lidt. Men hvordan kan det være, at jeg inviterer dig med ind i en podcast omkring Løstrup? Altså det hele det her med, som jeg også sagde indledningsvis,
at jeg oplever, at du er optaget af det livsfilosofiske på den ene side, såsom Løstrup, og andre. Men også det forretningsmæssige, som jo er din professionelle gebit. Men hele det der spændingsfelt. Altså er det klaveret hjemme i barndomshjemmet, der gjorde det?
Hvad er du rundet af, siden det optager dig?

KRESTEN
Jeg har altid tænkt, at jeg både var meget glad for at forbinde ting, som ikke rigtig passede sammen. Det kunne være noget kunst, eller noget politik,
eller tjene en masse penge. Det var vi meget optaget ud fra, så vi lavede hele tiden firmaer, eller startede et rockorkester, for vi havde ikke nogen penge, så vi ville gerne tjene nogen. Jeg har altid, tror jeg, ikke rigtig kunne finde mig til rette i noget,
der enten var business, eller det at være embedsmand, eller det at være mediemand, eller det at være kommunikationsperson, eller kulturperson. Jeg kan godt lide at blande det hele i en stor gryde. Så det har betydet, at jeg har altid skrevet mange ting, for at få det der til at hænge sammen. Jeg har jo skrevet mange bøger, og nogle gange er de blevet godt anmeldt,
og nogle gange er de ikke blevet godt anmeldt. og nogle gange er de ikke blevet godt anmeldt. Nogle gange har de solgt mange eksemplarer. Nogle gange har de slet ikke solgt noget, fordi folk har tænkt, altså er det en lærerbog eller en debatbog? Det kan vi ikke finde ud af. Og der synes jeg bare ret sent i livet, jeg bliver enormt glad, når du siger det der, Jonas,
fordi ret sent i livet har jeg fundet ud af, at det der nogle gange var en styrke, når jeg var på politikken for eksempel, så sagde de, du er jo ikke en rigtig journalist, du er mere sådan en politiker-type der. Og når jeg var embedsmand, så sagde de, hvad fanden, tror du, du er kunstner?
Altså med de notater der, eller på det kongelige teater, sagde de, hvad er du egentlig? Altså vi vil hellere have en rigtig marketingmand. Men alligevel trivede jeg godt i alle de der jobs. Jeg vidste jo godt, det at være lidt skæv, kan jeg også noget.
Men det er først nu, jeg synes, at jeg skulle til at sige, verden danser efter min pipe. Jeg har altid været odd one out. Jeg skulle til at sige, at verden danser efter min pipe. Jeg har altid været odd one out, men lige nu synes jeg, at i de her år faktisk, synes jeg, at tiden kalder på, at man forbinder sektorer,
som nogen tænker er afskilt. Så Løstrup, Elvis Costello, han skulle nær sagt kælder Hilde Haik, men i hvert fald kunst og politik og filosofi, ned i gryden med det og røre det rundt,
det virker for mig. Og det er formentlig det, du har læst, at jeg har skrevet noget om en gang imellem. Jeg har lyttet til

JONAS
og skrevet om, ja.

KRESTEN
Jeg forstår. På den måde skal vi jo være gamle, synes jeg, Jonas. Jeg synes, det der med at sige klassisk viden, det er vel Løstrup. Er der nogen mennesker, der kan huske ham? Nej, de kan formentlig... Der er formentlig otte mennesker, der ved,
hvem Løstrup er. Ligesom jeg diskuterede med nogen i går, om de kunne huske Claus Rigsberg og Leif Pandue. Der er ingen, der kan huske Claus Rigsberg og Leif Pandue. Så spurgte jeg, om de kunne huske Thyrs 1614, som var en gud. Fortæller man da overhovedet
ingen, der kan huske længere. Så det der med at grave nogle kvf'er frem, og så sætte strøm til dem, og sige, hvad sker der, når...

JONAS
Prøv at spejle tingene lidt i, hvad de må... Så kaster vi,

KRESTEN
ligesom du gør nu, det synes jeg er enormt interessant, så kaster vi Løstrup ind i noget subscription commercialization theory. Altså det er da sjovt.

JONAS
Men lad os prøve det. Og lad os prøve at gøre det i tre kapitler, som vi kunne kalde Løstrup om lojalitet, det første. Løstrup om lojalitetsprogrammer, som nummer to. Og så måske til sidst runde af, Løstrup og lojalitet i dagligdagen. Altså måske til sidst runde af løs trobbaloalitet i dagligdagen.
Altså måske sådan lige prøve at lande på en eller anden måde på jorden igen. Det prøver vi.

KRESTEN
Var du med på det? Det lyder spændende.

JONAS
For det første, vi er nødt til lige at beskæftige os med de her ytringer, de her livsytringer, han kom med. Jeg sad jo og prøvede at spille klog i introen med, vi bærer en lille smule af hinanden i vores hænder,
og det her med, at vi er forbundne med hinanden, og det her med interdependensen, og de her forskellige ting. Kan du ikke lige prøve at introducere også over for lytterne, Løstrup, hvem var han egentlig, og hvad gik han egentlig at tænke det på? Sådan bare ud af dit hoved. Bare sådan en i kold introduktion.

KRESTEN
Han er jo sjov, fordi han er på mange måder en del af for mig noget oceansk. Og for mig en... Altså, man skal lige vide, at Aarhus er det jo ridsdanske.
København er ikke ridsdansk. Altså et eller andet sted i Østjylland ligger der noget meget, meget dansk. Og der er noget omkring teologi, altså religion, filosofi, uddannelse og læring,
som hvis man går historisk tilbage, så er der sådan nogle centre i Danmark. Odsaget omkring Holbæk har også noget af det. Altså, hvor er det særligt danske, både sprogligt
og filosofisk i virkeligheden, født? Det er jo ikke født på de sandede jorder i Vestjylland. De har simpelthen fortravlt med overhovedet at overleve. Og København er en handelsby. Det er på mange måder en meget udansk by, det er derfor, den har det navn.
Altså den er en handelsby, der på mange måder ikke er dansk, men i det østjyske og de privilegerede fjordbyer og kystbyer, Mols Aarhus,
der ligger der en tænkning her mennesker opfatter jeg som forbundne i forhold til, at de forener
noget religiøst, forstået som en... Når man siger religion i vore dage, så skal man jo lige slå syv kors for sig, fordi folk tror, det medfører en krig. Man skal helst hade nogen
og have noget straffeimperativ indbygget, men den danske kristendom, hver enten den er tideværv,
som han jo faktisk var rundet af, som er lidt mere til den hårde side, eller det er sådan mere fri grundvianisme med rødvin til, så er der en fritænkning i det. Og derfor et spillover ind i det filosofiske og det pædagogiske.
Det vil sige, at de var lige så meget filosofer, som de var levemænd, MK, og som de var præster. Og han var en klog mand, som jeg synes er tidløs. Det der med, at du holder et andet menneskes både skæbne og liv i dine hænder,
jeg synes, det er så aktuelt, fordi de tider, vi lever i nu, ikke mindst de helt unge mennesker, der er det jo et hovedproblem, at ensomhed...

JONAS
Vi slipper en lille smule af hinanden, hvad I vinder sig til at have i stedet for. Ja, vi gør.

KRESTEN
Altså, de... Og det er jo ikke noget, jeg lige sidder og opfinder, men det er jo et hovedproblem for, kan man sige, teenagerne og dem, der er endnu yngre, at de har meget, meget svært ved at forbinde sig.
Kan de yngste overhovedet indgå legeaftaler? Kan de række hånden op og blotte sig? Kan de ringe til hinanden og sige, hvad skal du på lørdag? Eller kan man sige til en person af det andet køn, vil du med i biffen? Må jeg holde din cykel? Altså ingen af de ting, og det tror jeg, vi skal gøre os klart, at ingen af de ting finder jo sted med samme lethed, som bare Jonas, da vi var børn.
Så det der med at holde et andet menneskes liv i sine hænder, ja, det er vigtigt af nogensinde, men der er ikke engang nogen, der tør nærme sig hinanden, hvis man nu skal krigte banen helt op. Og så er der den modsatte tendens,
som også har noget med lojalitet at gøre, det er, at vi helt skamløst er udsat for alle mulige mennesker, der maser sig ind på os. Mediemæssigt og kulturelt og politisk. Digitalt. Så på den ene side står vi fjerne og skræmte over for hinanden,
og på den anden side er vi lagt ned af lort. Altså folk, der faldbyder deres mere eller mindre irrelevante produkter, vil have os til at anarme alle mulige politiske standpunkter. Så to modsatrette tendenser.

JONAS
Og jeg fornemmer ikke, at det er sådan to minuser, der giver plus.

KRESTEN
Nej, nej, nej, de går begge to i den forkerte retning, og hvor man godt kunne ønske sig lidt større fravær af digital global indtrængning i vores liv og verden,
og lidt større mod i forhold til at gå hen til nogen og sige, må jeg holde din cykel, som Løvstrup jo korrekt skrev om. Så på en måde er hans sætning mere aktuel end nogensinde
men den er også skrevet på en måde der gør ham ubegribelig antikveret han skriver jo, han kalder jo på os fra en anden tid og det tror jeg man skal gøre sig klar
ligesom når Kirkegaard promenerede og kiggede på københavnerne det var også en anden tid

JONAS
men jeg oplever lidt i mit arbejde at vi kan godt forstå vi kan godt forstå det her med, jeg har oplevet mange, der synes, at det giver mening, når du taler omkring det her med rytme, relevans og relation ind mod et lojalitetsarbejde, noget lojalitetstænkning.
Hvad tror du, Løstrup vil sige til de tre ting?

KRESTEN
Prøv at sige dem igen.

JONAS
Rytme, relevans og relation. At betingelserne for lojalitet, det er det gentagende, det er pulsen i det, det er, at det er relevant, meningsfuldt og ikke det modsatte. Men også, at det bærer muligheden for, at vi forbinder os
yderligere med hinanden relationen. Altså, for at tage dit FCK-eksempel, der er jo kampbanesøndag i parken, når det kører, nu også om onsdagen eller tirsdagen, fordi I er dygtige, eller har været.
Undskyld. Så er der relevans, oplever man vel sagtens, hvis man går op i det. Men det er jo ekstremt relationssporet. Det vil være kedeligt at stå på stadion alene.

KRESTEN
Men hans... Altså, de tre ting er jo eviggyldige. Altså, de tre ting er rigtige. Jeg tror, min overvejelse er, altså, de er uafviseligt rigtige, men konteksten er anderledes.
Og det vil sige, konteksten er jo det, der skaber støj i de tre ting.

JONAS
Nå, yes. Hvorfor kan I sige noget mere om det?

KRESTEN
Jamen, hvad nu hvis forudsætningen er, at du overhovedet kan have tillid til den hånd, der rækkes frem? Ja, ja. Hvad nu hvis den hånd, der rækkes frem, det kan være, at den er regelmæssigt relevant,
altså du mangler den, men du stoler ikke på den. Du er bange for den du ved ikke om den er fuld af løgn altså det vil sige der er noget andet altså Løstrup mangler en fire
og sådan er det med alle klassiske tænkere at vi bliver nødt til at forstå den samtid vi lever i og der er en lack of a better word der er altså et element af støj
og et element af tillidsudfordring, som vi først skal igennem.

JONAS
Så en forudsætning for en lojalitet, det er, at der er en nærværende eller et afsæt af tillid. At det bor ligesom i tingene.

KRESTEN
Ja, ja.

JONAS
Og hvis man har spolideret den, hvis man ikke har lavet den gro eller skabt plads for den, så kan man lave nok så meget puls og rytme, men så bliver det måske mere støj.

KRESTEN
Ja, og der er, man kan sige, det der er sket gennem 70'erne, 80'erne, 90'erne, er jo meget velbeskrevet i sociologien. Så jeg tror, der er masser at hente i
Løvstrup, altså masser. Ligesom der er masser at hente i den i den antikke stoicisme, eller andre steder. Der er masser af ting, som er, eller Bibelen. Al. Der er masser af ting, som er... Eller Bibelen.
Altså, der er masser at hente af vidstom. Men det, der er sket med samfundet i 70'erne, 80'erne, 90'erne og nullerne, og så even more so nu, det er jo det mest velbeskrevende i sociologien.
Og det er allerede... Habermas gjorde det jo måske først af alle, da han i 70'erne introducerede system mod livsverden. Det var lang tid inden digitaliseringen, og i virkeligheden måske også inden
globaliseringen for alvor, men hvor han siger, at livsverden er jo den herredømmefri samtale, og det er der, hvor vi rent faktisk, politisk, mediemæssigt, uddannelsesmæssigt i familierne osv., har en samtale, som ikke
er primært en manipuleret samtale eller en magtsamtale. Så er det så truet af det, han kalder systemet i bred forstand, som var det kommersielle og det overdrevne,
byråkratiske eller politiske. Det har alle sociologer siden så givet alle mulige begreber. De er alle sammen jo enige i grundanalysen, uanset om vi taler om et risikosamfund, eller et accelerationssamfund, eller et netværkssamfund.
Der er jo 35 begreber, vi kan beskrive den samme rumle med. Men det betyder, at systemet har ét livsverden. Og det vil sige, at den lojale, ægte relation,
som både er interessant, når vi som mennesker har vores yndlings publikationer, eller vores foreninger, eller vores yndlings mennesker, og de
kan også være kommersielle, de virksomheder, som vi er lojale over for, jamen hvis de er udfordrede af, at det lojalitetssprog, som i virkeligheden er det dominerende,
ikke er det, der er til at stole på, eller det ægte, men er lojaliteten som påtvungen manipulation, som er lojaliteten som det det man kunne kalde eros,
altså i virkeligheden en seksuel drevet relation, eller en erotisk drevet relation, at vi går ind i et kærlighedsunivers, og lader som om lojaliteten er i familie med meget dybe,
kærlighedsrelaterede dimensioner. Så vil du sige, at vi, så vil jeg sige, tror jeg, at Løstrup vil sige, at vi virkelig har kvernet sådan den ægte lojalitet. Og derfor skal den ægte
lojalitet, den skal jo, også hvis man driver en kommersiel virksomhed, så vil jeg sige, at så var det interessante i virkeligheden, ikke at tænke lojalitet som effektivitet, hvad folk kan manipuleres
på. Altså, stemmer du på Trump uanset hvad? Det er jo også en lojalitet. Hans vælgere er jo 100% lojale, uanset hvad der sker. Men du kan også være lojal over for alt muligt andet. Men i virkeligheden
at tænke lojaliteten som, og det var det, jeg sagde, da vi mødtes i forsommeren, hvor jeg forsøgte, det lytter han jo ikke noget om, men heldigvis, skal man sige, men jeg forsøgte at introducere i virkeligheden
at sige, at der er også en lojalitet som modstand. Altså der, hvor du i virkeligheden bygger på noget langt mere tilvalgt, hvor du rent faktisk i stedet for at lade dig forføre ind i en lojalitet. Og det er det, jeg mener med, at det kan være manipuleret, det kan være seksuelt,
det kan være alle mulige meget, meget effektive ting. Og så er de jo ikke altid om dårlige, det er de, hvis de bliver misbrugt kommersielt. Men i virkeligheden en drivkraft, som handler om noget tilvalg,
noget relationelt, hvor vi over tid får tillid til hinanden.

JONAS
Og der vil jeg lige springe ind, fordi jeg synes, det giver mening her, at egentlig bare springe videre til anden kapitel, som handler omkring det her med lojalitetsprogrammer. For jeg synes, at lojalitetsprogrammer, når de ligesom sætter sig ned og organiserer sig omkring det,
nu bygger vi lojalitetsprogrammer. Så synes jeg, det er, som du var inde på, så tror jeg, at jeg bruger Løstrup og hele den der tænkning, og hele den der filosofiske tænkning, og så siger, okay, nu er vi på Eros arbejde.
Altså nu er vi i gang med, for nu vil vi i Ruberverden pakke det fint og flot og skønt ind, men vores afsæt er faktisk det erotiske
afsæt. Og derfor

KRESTEN
det er derfor, at jeg sådan lidt

JONAS
harmer op mod, at det kan man ikke, det bør man ikke kunne, fordi så har man misforstået, hvad lojaliteten er, men måske kan man bruge dine begreber, som du også sagde. Jeg spurgte dig så, tror jeg, i vores formøder, jamen altså, hvis det ikke er Eros,
er det så Agabe, hvis man skulle bruge de der, men så havde du et tredje bedre. Er det ikke rigtigt?

KRESTEN
Jo, altså, jeg ved ikke, om det var bedre, men jeg husker vores samtale, Jonas, som god i kraft af lige præcis, at du introducerede de her begreber,
og det er rigtigt. Eos er den begærlige lojalitet, altså den jagende, og hvor agabe jo er den opoffrende.

JONAS
Hengivende.

KRESTEN
Den hengivende og opoffrende kærlighed. Man er lojal overfor sin gamle mor. Man er lojal, ligesom jeg er lojal, tror jeg, at jeg nævnte for lytterne overfor Leeds United,
selvom de taber. Altså, det er måske et lidt dumt eksempel, men det er der, hvor man siger, at jeg er ligeglad. Altså, jeg holder med dem. Og så er filia faktisk jo i det antikke græske begrebsapparat.
Det er den, hvor man sådan set, ja, den venskabelige kærlighed kan man kalde det, men det er jo der, hvor man rent faktisk opbygger en tillid, som man gør sig fortjent til begge veje. Altså hvor man har ikke bare leveret,
man har også haft nogle nederlag sammen, og man har haft nogle skuffelser sammen, men man er kommet igennem det. Og det gælder, tror jeg, i privatlivet. Det var vel også sådan, at grækerne mente, at der er nok flere kilometer i benene
på den. Og derfor tror jeg også, at hvis man skulle oversætte det til lojalitetsprogrammer, og i mit tilfælde, det ved jeg jo ikke alverden om, jeg arbejder mest med branding og den type
ting, jamen der vil jeg så sige, prøv at blive lidt mindre forførerisk og manipulerende, og prøv at lytte lidt mere til dine kunder, og tal med dem.
Altså det er jo ikke sådan lige en formel, jeg her sidder og præsenterer, men det er en lidt mere realismebunden tilgang til kommunikation
og branding, altså dialog.

JONAS
Hvordan kan det være, at det jo på den ene side lyder så rigtigt og simpelt og noget, som vi jo godt ved per natur binder os sammen, at vi lytter til en anden,

KRESTEN
vi prøver

JONAS
at finde ud af det sammen. Vi ved faktisk godt nærmest fra barns binder af, hvordan tillid vækkes og hvordan sådan nogle ting hænger sammen. Hvordan kan det være, at vi så ude i virksomhederne forvilder os ind i at bygge tillidssystemer,
kværne dem ud over igennem begreber som lojalitetsprogrammer? Hvordan kan det være, at vi fuldvoksne mennesker organiseres forkert, vil jeg sige? Hvad er det i os, der kommer til at gøre det?

KRESTEN
At vi lytter for lidt. Og det er jo noget af det sværeste og mest sårbar. Det er ikke bare at lytte til andre, men virkelig lytte, og om nødvendigt
stille det spørgsmål, som jo kan være grænseoverskridende barsk at høre svaret på. Altså, hvis man skulle være, hvis man skulle stille det på kanten, så ville man sige, i selve den
seksuelle akt, at sige var det også godt for dig, skat? Ikke også? Fortæl mig sandheden. Eller mere hverdagsagtigt, synes du reelt, jeg er en god søn? Synes du reelt, jeg er en god far?
Ja, ja. Nej, jeg spørger dig lige igen. Er jeg en rigtig dygtig og god og empatisk far? Altså stille de spørgsmål gør vi jo sjældent. Vi går ud fra, at det bliver bedre næste gang, eller at det nok er helt godt.
Men i vores virksomheder er vi jo gearet til, ligesom vi er som privatpersoner, performance. Det er også sådan, vi er i vores uddannelsessystemer. Vi går ud fra, at det er fejlfrit, indtil nogen finder en fejl. Og derfor
stiller vi ikke det spørgsmål. Jeg har fundet ud af, og det er måske derfor, jeg fungerer meget godt med mit lille værkstedsfirma, at der er mere plads til faktisk sådan en type spørgsmål. Og at hvis man reelt skal ikke spørge
om det hele tiden, så bliver folk sgu også relativt utrygge. Men det der med at sige til kunden udvalgte tidspunkter. Hvordan var det møde? Eller hvordan fungerer det her for dig nu? Ikke flere høfligheder. Sig det.
Jeg har behov for det. Det synes jeg kræver et betydeligt mod. Og det tror jeg godt, vi kan blive bedre til. Der kommer overraskende svar.

JONAS
Så det interessante, det er jo også, at et lojalitetsprogram, hvis man skal virkelig ville kalde det, så er det, hvordan faciliterer du egentlig, at kunderne virkelig får betingelserne for at kunne sige, hvad de mener,
ytre deres holdninger, give deres oplevelser til kende, og at de så samtidig oplever, at der er faktisk en modtager, som både lytter og gør noget ved det.

KRESTEN
Og så ved vi jo alle sammen, at det er jo ikke det transaktionelle svar, der er det interessante. Altså når de så svarer, så handler det jo sjældent om mere af det og mindre af det. Altså en transaktionel servicebeskrivelse.
Det handler jo meget mere om den tilfredsstillelse, der er i rent faktisk at opleve empati. Så man kan jo supplere løsne, altså det vil s vil sige folk bliver simpelthen glade alle mennesker bliver jo glade
for at møde en der reelt lytter at man så reelt svarer jeg har egentlig ikke noget at klage over altså bare fortsæt det er også et udmærket svar
men det skaber jo en lojalitet jeg tror at den reelle lytteevne snarere end de transaktionelle elementer der så måtte blive talt om, er det vigtigste.

JONAS
Og det er jo for, hvis vi skal gå til det sidste, løs tro på lojalitet i dagligdagen. Jeg oplever jo, at sådan på det helt, helt simple område, som at du sidder i en kundeservice, der er en kunde, der ringer ind og brokker sig herfra til jeg ved ikke hvad, og så
vidt og det bliver lyttet til, og så er der en i den anden ende, som respekterer det, og tager det alvorligt, og gør noget ved det. Om det er så en avis, der er udeblædet i et stykke tid, eller en journalist, der har gjort et eller andet, skrevet et eller andet.
Men hvor man vidt og lidt bliver taget alvorligt, og lyttet til, og man kan se, at det gav faktisk mening, at jeg brokkede mig. Altså, de kunder, de forsvinder jo aldrig. Aldrig. De er forbundet nu. Ja, og det ved du... Med mediet, eller tjenestene,
eller den kundeservice medarbejder, altså. Ja. Og det ved du

KRESTEN
mere om statistisk også, end jeg gør, men det er helt sikkert. De gange, hvor man havde den samtale, der er lojaliteten lige forlænget en hel del. Der er jo også,
jeg kan huske et af de store, der var en overlæge, der fortalte mig, at et af de store klassiske eksperimenter i sundhedssektoren er, at man havde to grupper, nogen der blev opereret, og så nogen der blev opereret, men hvor man fulgte op med, kaldte det nogle samtaler.
Altså i princippet blev der bare ringet hjem til dem, og sagde, at vi skal lige høre fru Jensen, om det kører. Og dem, der blev kommunikeret ordentligt med, de havde en markant højere grad af helbredelse.
Og det er jo det, du siger.

JONAS
Det er tankevækkende.

KRESTEN
Ja, det er ret tankevækkende, og jo ikke overraskende.

JONAS
Nu forestiller vi os her til sidst, at vi har inviteret Løsdrup ind på et abonnementsleder-workshop, whatever, whatever. Og han har sådan cirka tre minutter, og han skal sådan set bare lige fyre af, hvad han sådan lige synes er bedst,
vi lige sidder tilbage med. Og vi lutter ører. Kan vi vide, hvad han citerer? Er gode råd. Do's and don'ts. Ja, ja. Sådan noget der. Kan vi vide, hvad han citerer? af gode råd. Do's and don'ts.

KRESTEN
Hvad tror du?

JONAS
Jeg tror, du har fat i noget af det der med at lytte.

KRESTEN
Jamen, jeg tror, han vil sige, jeg har fået en på opleveren, drenge, og I har ret i det der med, at støjniveauet i Dannevang er forøget eksponentielt. Man kan jo ikke få ørenlyd altså længere. Så hele den der sociologiske analyse, det har I ret i. Altså hele den der sociologiske
analyse, den har I ret i. Og det betyder, at jeg vil egentlig supplere hele mit livsværk med at sige, at det der med at holde et andet liv, et eller andet menneske i hænderne, det er rimelig vigtigt faktisk stadigvæk. Men det er lige så vigtigt
at række ud til et andet menneske og sige, vil du ikke holde mit liv i hænderne? Altså det at turde blotte sig er nok i virkeligheden den begrænsede valuta
det er evnen til at sige prøv at høre jeg har brug for dig

JONAS
jeg tror også at når han træder ind i en organisation så vil han hurtigt aflure nu har jeg jo selv lige trådt ind i en ny organisation det skal jeg nok lige vende tilbage til men jeg aflurer med det samme om der er spids af albu eller det modsatte og jeg tror hvis han træder ind i en organisation
hvor han bare kan mærke, at der er kamp til stregen, og møderne handler mere om positionering end et fælles tredje, så vil han sige noget i retning af, at det går slet ikke det her. Mødet er bygget på mistillid. I vil jo ikke hinanden.
I kommer aldrig til at skabe noget, der er skønt eller godt eller noget som helst. Så sådan helt inde i mødets grundstruktur, tror jeg, at han vil stoppe op, hvis han kan mærke, at her er ikke forudsætningen. For at bede nogen som helst i nogen som helst hænder.
For I er i gang med at kyle rundt med hinanden til jeres eget bedste.

KRESTEN
Ja, han vil stoppe kampen og sige, at vi skal lige minde hinanden om reglerne, og så starter vi forfra.

JONAS
Ja, lige præcis.

KRESTEN
Ja, det er nok rigtigt. Nå, fra løsdrup til løsdrup. Hvad er det, du skal nu, Jonas?

JONAS
Jamen, for en måneds tid siden, vi sidder jo her og optager her i starten af oktober. Jeg startede jo hos Energi 1. september. Jeg kunne bare mærke, at det der med konsulentvirket, det havde jeg gjort længe nu og har været glad for længe. Og nu skulle jeg ikke det mere.
Jeg er jo heldigvis stadigvæk medejer af vores lille forretning her, Subscribe, hvor vi også sidder og optager i dag. Og det er jeg rigtig, rigtig glad for og stolt over, at de vil have mig med stadigvæk. Nu sidder jeg jo som forperson i vores lille bestyrelse og kan følge med der. Så det er jeg simpelthen så glad og stolt over.

KRESTEN
Heder det ikke forperson, hvis man er kvinde og formand, hvis man er mand? Eller hedder I alle sammen forperson?

JONAS
Det ved jeg ikke. Jeg er formand, MK. Ja. Nå, men det er jeg glad for. Så det er, så mit arbejdsliv det er som chef for forretningsudvikling i energi. Og der kan jeg bare mærke, at jeg er trådt forretningsudvikling i energi, og der kan jeg bare mærke, at jeg er trådt ind i en kultur,
hvor forudsætningen for et godt arbejdsklima, og måske derfor også for at lave noget, der er fedt for kunderne, virkelig er til stede. Det kunne jeg jo ikke vide på forhånd. Det havde jeg sådan en idé om, og en forestilling omkring, men det er i hvert fald skønt
at opleve. Det må jeg sige. Det må jeg jo så være en dygtig disciple, der fortsætter med at tilskynde til det, og arbejde med det, og sørge for det, fordi det tror jeg er fundamentet for lojalitet.
Det er, at hvis vi på nogen måde skal gøre os relevante, skabe relationer derude, bære en anden form for gentagelse overfor vores kunder, så handler det om, at vi er ordentlige selv. Og det hele det starter lige præcis der. Så har vi betingelserne for os og gør det godt ud af til over tid.
Og det jeg så også synes er fint i sådan en gammel organisation som Energi, det er jo, at den er jo medlemsejet. Det er jo et medlemssystem. Det er jo en masse, masse mennesker i Østjylland, som jo medejer af det. Så man er jo også nødt til at opføre sig ordentligt.
Der sidder et repræsentantskab, som jo lige løfter fingeren. Og sjovt nok, som du sagde indledningsvis, det er jo født i Østjylland, og nu prøver det jo at sprede sig ud over hele landet. Så vi skal da prøve at bære løs med egentlig vores arbejde.
Det må vi da forsøge os med. Og var det spændende? Jeg er rigtig, rigtig glad for, at du ville være med til den sidste samtale for mig her i Subscription Talks 1.0. Det er fordi de unge,
der har taget over, de kalder Subscription Talks det nye for 2.0. Så ved vi to det.

KRESTEN
Respektløst. Og skønt.

JONAS
Ja, så tak for denne gang, Christen. Og til jer lyttere, tak fordi I lytter med. Og nu skal I bare lytte endnu mere med, fordi hver mandag, der vil der faktisk være nyheder fra Subflipton Talks News. Og så vil der være samtaler, ligesom I kender dem her,
på kryds og tværs med alle mulige spændende mennesker ude i abonnementsverdenen. Og blandt andet Morten Sur Hansen, han tager rundt med mikrofonen og andre. Så vi ses derude. På genhør.

Other speaker
Danske tekster af Jesper Buhl Scandinavian Text Service 2018